Farvernes symbolik.
Inden for psykologien tillægger man farver forskellige betydninger og indvirkninger på mennesket. Kunsten har haft stor indflydelse på forståelsen for farver. Også inden for alternative livsforståelser har farverne fået betydning, fx inden for drømmetydning, healing, aurasyn og astrologien. Omkring år 1200 opstillede pave Innocens 3. bestemte regler for anvendelse af farver i Roms kirker, regler som siden er blevet almindelige i vore kirker
Anvendelse af bestemte farver for bl.a.at give udtryk for stemninger, livsforhold, holdninger o.l., vises f.eks. i klædedragten, i politik eller i hjemmene. De fleste folkeslag anvender farvesymbolik, men ikke nødvendigvis på samme måde.
Sort står for natten, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død. Mismod, tungsind, alvor. Siden Alexander den Stores død 323 f.Kr. har sort været sorgens farve i Vesten.
I religionen er sort udtryk for andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse, men også et løfte om kommende opstandelse. Fornægtelsen af den jordiske forfængelighed (præstens sorte kjole). Djævelen afbildes i sort. Guder knyttet til dødsriget havde sort som symbolfarve. Zigeunernes skytshelgeninde Sarah er en mørk kvindeskikkelse.
Sort klædedragt kan symbolisere fromhed, sædelighed, alvor. Borgerlighed og borgerskab (sort smoking, jakkesæt, kjole og hvidt).
Sort bruges mange steder i sproget: sort uheld, ser sort ud, sort humør, sort samvittighed. Familiens sorte får, på den sorte liste, sort magi. Sort kat over vejen betyder ulykke.
Psykologisk symboliserer farven ubevidsthed, hensynken i mørke og sorg.
Stjernetegnet stenbukkens farve er sort.
Hvid er i sig selv ikke nogen farve.
Sprogligt er hvid opstået af begrebet 'lys': leukos (græsk), candidatus, albus (latin), candra (sanskrit).
Den hvide farve symboliserer renheden, lyset, glæden, ærligheden, sanddruhed, visdom, velsignelse, godhed. Ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed (hvid brud). Nådens, troens og opstandelsens farve. Hvid kan symbolisere kvinden (rød symboliserer manden).
Negativt symboliserer hvidt følelseskulde, goldhed, ensomhed, fortvivlelse og dødens bleghed. I drømme kan hvidt symboliserer en forudanelse om døden (fx hvid hest) samt renheden hinsides livet. Spøgelser vises næsten altid i hvide gevandter.
Brugt i mange kulturer som farve på præstedragter. Pavens hvide dragt er symbol på forklarelse, herlighed, den himmelske vej. Jomfru Marias attribut er den hvide lilje. Helligånden symboliseres ved hvid due.
I Kina er hvid alderens, efterårets, vestens, sorgens og ulykkens farve. Også i slaviske lande er hvidt sorgens farve. Vikingerne brugte hvide skjolde som tegn på venskab og fred. Hvidt flag angiver overgivelse.
I kirken var den liturgiske farve oprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesus opstandelse. Benyttes bl.a. skærtorsdag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag, allehelgensdag og til jul.
Stjernetegnet jomfruens farve er hvid.
Rød forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, hede, ild, opofrelse og fare. Den står for aggressivitet og vitalitet.
Det er kærlighedens farve, men også hadets og raseriets. Det er kampens, krigens og dermed også militærets farve. Romerne brugte rød som symbol for magten, kejseren, adelen og krigerne. Farven er tilknyttet krigsguden Mars. Den kan symbolisere revolution, socialisme, kommunisme (røde faner).
Også i trafikken har rød en stor betydning. Rød symboliserer STOP i vores bevidsthed.
Inden for kristendommen hentyder farven til Kristi lidelse og Helligåndens ild. I kirken bruges den som liturgisk farve i pinsen og anden juledag. Rødt i forbindelse med korset symboliserer Jesus blod.
Rød kan også symbolisere Satan og Helvedet.
Det er kardinalernes farve i Vatikanet, og inden for den katolske kirke symboliserer rødt martyrernes blod.
I oldtiden mente man at rødt beskyttede mod farer.
I Kina var det en hellige, livgivende farve.
Stjernetegnet vædderens farve er rød
Blå er himlens og havets farve, farven for kærlighed og spiritualitet. Det er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Også farven for fjernhed (de blå bjerge) og udlængsel. Det er tænkningens farve.
Den blå farve er i mange kulturer knyttet til guder og det guddommelige, og symbolet på Guds sandhed og evighed. I den vestlige kultur specielt Jomfru Marias farve efter hendes blå kappe.
De ægyptiske guder og konger bar ofte blåt skæg og paryk, og både i Ægypten og Mexico var det farven der forbandt guderne og det guddomelige.
Blå var også farven på Odins kappe, samt farven for de oldindiske guder Vishnu og Krishna.
Den symboliserer kongerne og de adelige, og dermed det fornemme (blåt blod i årerne.
Højere kongelige ordners skulderbånd er i reglen blå: Elefantordenen (dansk), Hosebåndsordenen (engelsk) og Helligåndsordenen (fransk).
Blå amuletter kan neutralisere onde blikke.
I Kina symboliserer blåt retningen øst. I Europa er romantikkens blå blomst lig med tankeflugt.
Babytøj til drenge skal være blåt, og i visse dele af Belgien lader man børn gå i mariablåt til de er 7 år.
Blåt anvendes liturgisk nogle gange i stedet for violet.
Stjernetegnet tyrens farve er lyseblå, skorpionens blå, skyttens kongeblå og vandmandens mørkeblå.
Blå mandag. I Tyskland kom man ulden i et farvebad om søndagen. Det lå til iltning hele mandagen, hvorefter det blev (indigo)blåt. Heraf udtrykket, 'blauen Montag machen'.
Frøken Anker . Bisballevej 12 . Grundvad . DK-8800 Viborg . www.froeken-anker.dk . info@froekenanker.dk