Hvad er en engel?

Ordet engel kommer af det græske ord, angelos. der betyder budbringer. Dette igen kommer af det bibelsk-hebræiske ord, malak.

Engle er blevet beskrevet meget forskelligt gennem tiden. Nogle mener, at de er åndelige sendebude, andre at de er tjenende ånder, ledsagere eller beskyttere.

Engle bliver afbildet med vinger, men gennem tiden har de ikke altid været afbildet med vinger, eller i den form, som vi kender dem idag.

Engle har ikke noget køn, men oftest beskrives englene, når de er i menneskelig skikkelse, af hankøn. I de sidste par åhundreder er englene dog oftere og oftere blevet afbildet som feagtige væsner i luftige beklædninger. Især i børnelitteraturen.

Weydens (1399-1464): Ærkeenglen Mikael vejer sjælene

Før Kristus fødsel anså man Gud for at være usynlig. Guds bolig fandtes oppe mellem skyerne, i den øverste himmel. For at kunne kommunikere med Gud, havde man brug for en mellemmand, en budbringer. Og det var her, englen kom ind. Man betragtede himlen for at være fyldt med engle, der styrede og kontrollerede alt det unaturlige. Bl.a. naturfænomener , vejret, stjerner, nat og dag mm. De arbejdede under Gud.

Åbenbaringer, eller apokalypse, bliver ofte nævnt i de kristne skrifter. Engle er sendt som sendebud fra Gud. Ofte i form af en drøm. Flere steder i de gamle skrifter er der nævnt engle, der enten blæser i trompet og varsler katastrofer. Eller hvor englen er guide for en profet eller anden person, f.eks. jomfru Maria.

På gravsten og -monumenter optræder ofte engle. Og ofte også på børnegravsten ses engle. Der er en dobbelthed i dette; Englen vogter over graven og det døde barn, der via englen bliver ført ind i himlen. Men barnet er i døden også selv blevet en engel.

Weydens (1399-1464)Den sidste Dom

Frøken Anker . Bisballevej 12 .  Grundvad . DK-8800 Viborg . www.froeken-anker.dk . info@froekenanker.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk